Hjemmelavede kyllingenuggets, ekstra krydrede med thaikrydderier.
Har tidligere lavet denne version, med kyllingelår, hvor de først bliver marineret i kærnemælk, for ekstra saftige kyllingelår, det kan man også vælge, eller blot panere dem i æg og raps med krydderier.
Har også, for en del år siden, prøvet at panere dem med cornflakes, efter en opskrift af Nikolaj Kirk, de blev supergode.
Faldt så over en hurtig opskrift i det nyeste nr. af Hjemmets mad, på nuggets.
ca. 400 gr. kyllingeinderfilet
2 piskede æg og
en god portion rasp vendt med gult thaikrydderi og et par knsp salt
rigeligt rapsolie til fritering
Varm olien op i en mindre tykbundet gryde, tjek med en tandstik, bruser det op er olien varm nok.
Skær kyllingefilet ud i passende bidder, og vend dem i pisket æg og derefter rasp blandet med krydderier.
Kom stykkerne i den varme olie 4-5 stykker af gangen, skru en smule ned for varmen el. træk gryden af blusset, hvis det går for stærkt. Steg kyllingestykkerne ca. 4-5 minutter, vend dem lidt undervejs.
Kom dem på fedtsugende papir.
Server med f.eks. sød chilisovs og grøn salat.