Rødbederne skrælles, og kommes i staniol, dryppes med lidt olivenolie, krydres med salt, og toppes med friske rosmaringrene. Luk staniolen om rødbederne, og bag dem i ovn v. 200 gr. ca. 45 minutter, eller til de lige er bagt møre.
Stegte sild i eddike:
6 sildefileter
ca. 4 spsk rugmel el. fuldkornsmel
salt og peber
smør til stegning
Lage:
3 dl eddike
1 dl vand
ca. 4 spsk sukker (efter smag)
1 gult el. rødløg skåret i små tern
1 tsk gule sennepsfrø
5-6 peberkorn
2 laurbærblade
saften fra en 1/2 citron
1 rødløg i ringe til topping
Tilbehør: Rugbrød og rødbeder i skiver
Kog en lage med de nævnte ingredienser ved lav varme ca. 5 minutter, og køl af til den er lunken, smag til.
Vend de rensede sildefileter i rugmelet, krydret med salt og peber. Steg dem først hurtigt af på begge sider i smør, skru ned for varmen, og steg dem færdige ca. 3-6 minutter, afhængigt af størrelsen. Køl dem af, og kom i et fad, og hæld eddikelagen over. Stil på køl dækket til, til dagen efter.
Server som smørrebrød, toppet med rødløg og rødbederne, og lidt salt og peber.
Inspiration er hentet fra "God mad let at lave". Uha det smager godt, i den hjemmelavede udgave.
Bag en større portion rødbeder, og brug dem i bagværk eller salater.
Tjek evt. min opskrift ud på rødbedesuppe med peberrod, kuvertbrød med rødbede, eller krydderkage med rødbede og nødder, samt rødbedetærte med gedeost.
Velbekomme!