Store græske frikadeller med feta og persille m.m., serveret med en god kraftig svampestuvning med porre og løg, og ris ved siden.
Deller (7-8 stk.):
500 gr. godt hk svinekød (f.eks. fra bornholmer-grisen)
1 dl fløde
2-3 spsk vand
1 løg, finthakket
1 æg
1 1/2 tsk salt
lidt peber og revet muskat
lidt oregano
1 håndfuld persille, hakket
2 spsk havregryn
1-2 spsk mel
en håndfuld porre, i fine strimler
1/2 stk feta, blok
Smør/olie til stegning
Rør en fars godt igennem med de nævnte ingredienser. Form til store frikadeller med en spiseske, og steg i smør og olie, ca. 5 minutter på hver side. Sæt i en varm ovn v. 180 gr., og steg dem færdige ca. 12-15 minutter.
Svampe-porrestuvning:
200 gr. champignon el. andre svampe
1 lille løg, i fine tern
1 porre, i fine strimler
lidt smør til stegning
ca. 2 dl hvidvin
ca. 3 dl fløde
salt og peber
evt. lidt citron tilsidst, ved tilsmagning
Tilbehør, kogte ris og drueagurker
Skær de rensede champignons i skiver, og den rensede porre i strimler. Brun af i smør sammen med hakket løg, til det er godt brunet af, krydre med et par knsp salt og peber. Hæld hvidvin ved og lad koge lidt ind, og hæld fløden ved. Lad det koge godt ind til en creme, og smag til med salt, peber og lidt citron efter smag.
Server med dellerne, og kogte ris, drysset over med lidt persille el. andet grønt. Server med drueagurker el. andet surt.
Velbekomme.