Quantcast
Channel: LykkesMad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 533

Grov bagel sandwich m. brie og peber

$
0
0


Lækre nybagte bagels, hvor jeg brugte den samme opskrift som da jeg sidst bagte dem. Denne gang brugte jeg et par melrester af Emmer hvedemel, pizzamel og almindelig hvedemel. Toppede med solsikkekerner, jeg havde glemt jeg havde i skabet (elsker solsikkebrød, så det var et ekstra plus).

Jeg fyldte dem med en godt moden brie, salatblade og grøn peber, og krydrede med peber fra kværn, det blev altså godt. Vil i løbet af weekenden fylde dem med en klassiker med røget laks, og philadelfia rørt med revet agurk, dild og lidt citron, det er også super lækkert.

Bagels ca. 7 stk:
3 dl lunt vand
2 tsk sukker
2 tsk salt
2 spsk rapsolie
3 dl emmer-mel el. andet grovmel
ca. 4-5 hvedemel el. italiensk hvedemel tipo 00

Opløs gær i lunt vand og tilsæt lidt sukker. Lad det stå et kvarters tid, til det begynder at boble op. 

Tilsæt salt, olie, og mel lidt af gangen. Ælt dejen godt igennem, til den er glat og smidig.Lad dejen hæve ca. to timer. Form dejen til 6-7 store boller og tryk dem lidt flade. Form huller med en finger, og lad ringene efterhæve en halv time.

Sæt en stor gryde vand over og tænd ovnen på 225 gr. 

Kog ringene 2 af gangen ca. 4 minutter, vend dem en gang undervejs. Pensl med æg/mælk og drys med solsikkekerner.

Bages midt i ovnen v. 225 gr. ca. 20 minutter.

Bag gerne en større portion og frys halvdelen ned til madpakken m.m. De bliver lækre bløde og seje i konsistensen.





Viewing all articles
Browse latest Browse all 533

Trending Articles