Retten laves normalt med lammekød, men havde et pænt stort stykke roastbeef tilovers, så det blev til denne version med oksekød.
Juster krydderierne afhængigt af hvor stærk man bedst kan lide det. Inspiration er hentet fra Netto's Indiens køkken.
Jeg brugte:
ca. 350 gr. oksekød (roastbeef skåret i tern)
1 løg
2 hvidløgsfed
1 lille stk frisk ingefær
ca. 2 spsk smør til stegning
ca. 250 gr. helbladet spinat (frost)
2 tsk garam masala
1 tsk chilipulver
1/2 tsk kanel
2-3 knsp revet muskat
salt
lidt citronsaft
ca. 4 spsk youghurt
2 dl bouillon rørt op med lidt maizena
1 lille skvæt fløde
Tilbehør: Ris, chapatibrød og youghurt el. æbleraita
Fremgangsmåde:
Svits kødtern i smør med hakket løg og hvidløg, og tilsæt krydderierne. Kom youghurt ved og lad det koge lidt ind.
Damp spinatkuglerne i en gryde ved svag varme. Kom spinaten i panden med kødet, og tilsæt bouillon rørt med en smule maizena, og en lille smule fløde. Dæk med staniol el. låg, og lad retten simre et kvarters tid. Smag retten til med lidt citron og evt. lidt ekstra salt.
Server med ris og raita eller som fyld i f.eks. chapatibrød
En af mine favoritter i det indiske køkken har altid været lam i spinat, smager fantastisk, og oksekød kan også sagtens bruges.
Velbekomme!